noveller er korte

Globryllup

Globryllup
Forfatter: Helle Helle

Fra Novellesamlingen Biler og dyr (2000)

Resume: Hovedpersonen (Regitze) kommer til at stå af bussen for tidligt, hun her sportstaske med og er måske på vej til sport. Hun ender ved et bryllup og bliver her gæst. Hun har selvfølgelig ingen gave med og siger bare at hun er med i den store gave. Før middagen låner hun en cykel af en tjener. Hun cykler bl.a. ud af landevejen og tilbage til landsbyen, hvor hun fejlagtigt stod af bussen. Hun måtte dog undervejs spørge om vej. Til sidste kommer hun dog tilbage til stedet, hvor det hele startede.

Tid: Handlingen strækker sig over en time og et kvarter. Det ses fordi, at da hun så hvornår den næste bus gik, var det fire timer frem og der ville klokken være fem. Det vil sige at da hun kiggede var klokken et. Og til allersidst i historien, står der at klokken var kvart over to.

Fortællertype: Fortælleren er en jeg-fortæller. Vi hører dog kun meget lidt, om nogle af hendes tanker. Fx på første side, spalte 1, linje 24 står der; ”undervejs er jeg ved at forlade kirken. Jeg burde gøre det. På den anden side; enhver har ret til at side her og glo. Og hvis jeg forlader kirken vil jeg vække en del opmærksomhed”.

Regitze: Hun reflekterer ikke over situationen. Intet om udseendet, næsten ingenting om hendes baggrund (udover at hun bor i Randers). Hun er meget høflig og sød, selvom hun ikke føler sig godt tilpas i den situation hun er kommet i – fx da hun giver Mads, stokken da hun smutter ud for at finde cyklen. Hun lod sig rive meget med, ved at bilde folk ind at hun var en del af den store gave og at hun havde skiftetøj med, som om det var planlagt at hun skulle med til brylluppet.

Sproget: Meget enkelt og forståeligt. Det er nudansk som vi forstår det, og der er ikke brugt synonymer eller metaforer. Sproget er meget flydende, og der bliver fortalt i rækkefølge som det i virkeligheden.

Jomfruen

Jomfruen handler om en pige ved navn Lise Dannov. Hun er grim, og er ikke specielt populær og hun hænger heller ikke med de særligt populære typer. Men langsomt bliver hun pænere og pænere. I starten er hun jomfru, og har aldrig været til en fest før. Men da hun så endelig kommer til hendes første fest, drikker hun sig temmelig fuld og falder i snak med en dreng, som hun længe har kunnet lide. De begynder at kysse, men det går galt da han kommer til at brække sig udover hende. Hun løber fuld hjem til sin mor.
Og det er her hun begynder at indse, at hun alligevel måske nok er lidt køn. Hun står og kigger sig i spejlet og lægger mærke til den flotte kjole hun har på.

Den anden pige

Novellen handler om en 12-årig pige ved navn Viktoria. Hun har fødselsdag, og otte piger fra klassen kommer hjem til hende. Det går ikke så godt, fordi hun ikke er specielt populær og prøver hele tiden at gemme sig bag en facade. Hun prøver at gøre alt hvad hun kan, og når hun gør det er det ”den anden pige” der er hende. De andre gider ikke rigtigt komme i kontakt med hende, og syntes hun er ret mærkelig. Hver gang hun prøver at gøre sig bemærket på den ene eller den anden måde, lyder det underligt og som om hun snakker med næsen, ligesom deres matematiklærer med en fransk mor. Det er fordi hun kun bruger den ene lunge, hvilket også er den ene pige der snakker. Og når hun så er sig selv, bruger hun kun den anden lunge.
Da hun så har fødselsdag ”udnytter”, de hende på en måde ved at komme – selvom de måske egentlig ikke gider. De gør det mest bare for at få noget lækker mad og lagkage, og bare være sammen med hinanden uden at tænke på Viktoria. Viktoria er mere eller mindre luft for dem.
Da de så er taget hjem, og hun sidder ved et busstoppested efter de lige er kørt, kommer der en dreng og sætter sig ved siden af hende. Hun begynder at græde, for det gør hun altid hver gang hun trækker vejret med begge lunger. Derefter tager hun hjem, og hjælper sin mor med opvasken, efter de otte piger havde hygget sig..

Opgang

”Opgang” handler om en jeg-fortæller, der for nogle år siden, flyttede ind i en beboelsesejendom øverst på kvisten, i en lejlighed som vedkommendes rige onkel Anton har sørget for, at personen fik, da lejlighedens gamle beboer, fru Troelsen gik hen og døde. Som underboere har 'jeg' det ældre ægtepar Friis.
En dag sker der så det at Hr Friis dør, og nu er fru Friis overladt til sig selv. Det går ud over 'jeg' fortælleren, som jo er hendes overbo. Hver aften kommer hun op til 'jeg', og spørger om hun ikke nok kan få åbnet sin konservesdåse, eller få hjælp med noget andet. Vedkommende får så en "pause", da fru Friis er nødt til at komme på hospitalet. Da hun kommer tilbage, er alt ved det gamle. Bortset fra at hun har fået en stok, og et dårligt ben, hvilket gør at hun har svært ved at komme op og ned af trappen. Men det betyder ikke at 'jeg' bliver fri for Friis. Hun ringer stadig altid, og hvis 'jeg' ikke tager dem, banker Friis i vandrørene.
En dag da de var ude for at handle, stiller 'jeg' taskerne for at finde nøglerne. Taskerne vælter, og det gør Friis meget sur. 'Jeg' fortælleren svarer igen med et "hold kæft din gamle nar", og i vrede sparker til stoppen hvor Friis så vælter i gulvet. Hun er muligvis død..